Del: - -

Dialog model eksempel på proces

Forløbet aftales altid konkret med det enkelte samarbejdsudvalg og tilpasses de behov og ønsker, som man har. Der er tale om et struktureret forløb, hvor der indgår tre-fire seminarer med konsulenterne; som opstart et heldags seminar og herefter to-tre halvdags seminarer. Gennemførelsen af forløbet forudsætter at SU arbejder mellem seminarerne.

Forløbet kan se sådan ud:

Seminar 1: Målet med første seminar er at starte arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø.

Vi starter med at arbejde med virksomhedens historie de sidste 5-10 år. Historien skal hjælpe SU til en fælles forståelse af udviklingen i virksomheden.

Hertil kommer et arbejde med opstilling af et første bud på, hvordan det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden ser ud, samt opstilling af en model for, hvorledes SU kan undersøge kollegernes oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø. Seminaret skal ende op med en plan for, hvordan SU’s undersøgelse gennemføres.

Seminar 2: Målet er at SU, med udgangspunkt i resultatet af SU undersøgelsen, får udarbejdet et fælles billede af det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden, og får beskrevet de antagelser, SU har om sammenhænge og årsager. Arbejdet afsluttes med opstilling af en model for, hvorledes SU præsenter resultatet af dette arbejde for kollegerne i virksomheden.

Seminar 3: SU skal, på baggrund af det fælles billede af det psykiske arbejdsmiljø, samt kollegernes reaktioner på dette, identificere, hvad det vil være hensigtsmæssigt at ændre, og udarbejde forslag til hvorledes forandringerne kan gennemføres. Arbejdet afsluttes med opstilling af en plan for, hvorledes SU’s forslag til forandringer fremlægges for kollegerne i virksomheden. Og en plan for implementeringen af forandringerne.

Seminar 4: Hele forløbet afsluttes med en evaluering, der omfatter dels processen i SU, dels en evaluering af indsatsen for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Dialogmodellen tilpasses som sagt efter virksomhedens behov, ønsker og traditioner, men de nævnte hovedelementer indgår altid på forskellig måde.


Senest revideret den 1. februar 2021